Blev Afvist I Løvens Hule -Nu Får De Millioner
Selvom den digitale fitness-platform Hiit blev afvist af investorerne i DR-programmet Løvens Hule, har virksomheden nu modtaget millioner i investering. Millionerne kommer fra to rigmænd, der for alvor sætter skub i de to kvindelige iværksættere.
Bare fordi, at “løverne” fra Løvens Hule ikke kunne se den store fidus i Hiit, så betyder det ikke, at der ikke er en fremtid for virksomheden. Dette er blevet slået helt fast nu, hvor virksomheden har modtaget godt en million kroner i investeringer fra to forskellige investorer.
Til sammenligning bad iværksætterne “kun” om 300.000 kroner i Løvens Hule, hvilket altså er blevet over tredoblet nu.
Iværksætterne bag Hiit, Ida Wad Clemensen og Christina Dahlgren, udtaler følgende i forbindelse med investeringen:
“Vi er super glade for at have dem med på holdet. Vi deler de samme mål, og vi har en god kemi, så det er super fedt. Selvom vi fik afslag i Løvens Hule, fik vi stadig god og brugbar feedback. Det var første gang vi for alvor pitchede vores virksomhed, så vi fik bare mere blod på tanden i forhold til at få en investor”
Masser af muligheder
Hiit havde dog langt fra problemer med at finde en investor efter deres medvirken i programmet, tværtimod. De to iværksættere blev angiveligt kontaktet af ikke mindre end 15 forskellige, der gerne ville investere i virksomheden.
Ida og Christina valgte to forskellige investorer ud fra flokken, nemlig Poul Thyregod og John Thomas, der altså har investeret i virksomheden. Om de to nye partnere udtaler iværksætterne følgende:
“Vi var ret sikre på, at vi var et godt match allerede efter første møde. De havde lige den profil, vi ledte efter. John var god i forhold til at skulle ekspandere til udlandet, imens Poul har masser af erfaring med e-handel gennem hans stiftelse af Proshop,” udtaler ida Clemensen
De to nye mænd i virksomheden har ingen direkte relation til hinanden, og investerer ikke samlet. Dog kendte de begge til hinanden, og opdagede hurtigt, at de begge var i spil til at blive investor.
De to investorere har i alt købt 33 procent af Hiit, for en pris på en million kroner. De har altså fastholdt en værdiansættelse, som de fremlagde i Løvens Hule.
De to iværksættere indrømmer, at de til dels tilmeldte sig programmet for at få eksponering og gratis reklame, men at de primært tilmeldte sig for at hive en investering hjem.
Den nye kapitalindsprøjtning skal ifølge iværksætterne bruges på at udvide forretningen til udlandet, samtidig med at teknikken omkring produktet og deres app skal udvikles og forbedres.
Tak til Mondo Kaos
Vi takker Mondo Kaos for deres støtte i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Hos Mondo Kaos kan du blandt andet købe vintage tøj.