Pandora I Kedelig Udvikling
Billede: CanvaSmykkegiganten Pandora er kommet i en kedelig udvikling både på indtjeningen og salget. Dette er det helt klare tema, når man læser det nyeste årsregnskab. Dog har selskabet allerede igangsat tiltag, der skal vende den negative udvikling.
Der er færre, der køber deres smykker hos Pandora. Dette er den benhårde realitet hos selskabet, der i det seneste regnskab kunne præsentere et mindre overskud end forrige år.
Helt konkret, så er selskabets omsætning faldet til 21,9 milliarder kroner, hvilket er et fald på fire procent, samtidig med at overskuddet er faldet til 2,9 milliarder kroner, hvilket er et fald på 42 procent.
Selskabet tjener altså stadig milliarder i overskud, selvom udviklingen har været nedadgående.
Regnskabet viser, at salget har været nedadgående i alle regioner, hvor især Asien har været et marked, der er i en negativ udvikling. Ligeledes har der været tilbagegang i USA, der står for godt og vel 20% af selskabets samlede omsætning.
Pandora har ikke tænkt sig at se til imens udviklingen går den forkerte vej. Derfor har de igangsat et nyt initiativ, der er blevet døbt “Programme Now”. Programme Now har til formål at vende den negative udvikling, og indeholder flere kommercielle tiltag, blandt andet nye markedsføringstiltag, større brug af medier og nye strategiske samarbejder.
Selskabet meddeler selv, at programmet allerede viser positive takter:
“Vores kunder har reageret positivt på vores brand-lancering, og udviklingen i fjerde kvartal bekræfter os i, at Programme Now er den rette strategi for selskabet”. Sådan lyder det fra selskabet i deres årsregnskab.
Pandora har i dag over 7000 fysiske lokationer, der er fordelt i mere end 100 lande.
Fakta om Pandora
- Grundlagt i 1982
- Beskæftiger over 27.000 mennesker
- Pandora blev grundlagt af Per & Winnie Enevoldsen
- Har Anders Colding Friis ansat som administrerende direktør
- Har hovedsæde i København
- Over 7000 salgssteder verden over
Tak til Advokathuset Bredgade
Vi siger stort tak til Advokathuset Bredgade, der har støttet os i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Bøvler du også med bodeling ved skilsmisse? Så tag fat i advokaterne fra Bredgade.