8 Gode Råd Til Din SoMe-markedsføring
Billede: <p>Pixabay</p>Når man scroller ned over joblisterne på for eksempel jobindex og andre jobdatabaser, er der stor efterspørgelse til kompetencen: SoMe. Det er noget, utrolig mange mener, at de er gode til, men ligesom alt muligt andet, kræver det faktisk meget erfaring og stort overblik for at mestre.
Hvad er SoMe? SoMe står for Sociale Medier. Det er derfor noget utrolig mange bruger på et eller andet plan, da der her refereres til medier som: Facebook, LinkedIn, Instagram, SnapChat, YouTube, Twitter etc. Da mange benytter på disse medier, er det et naturligt sted at lave markedsføring for sin virksomhed.
Selvom mange bruger meget tid på diverse SoMe’s, og derfor er gode til at navigere i medierne, er der alligevel mange ting man kan glemme eller lære i den data-fyldte verden. Derfor har vi lavet 8 gode råd til, hvordan man kan forbedre eller komme i gang med sin SoMe-strategi.
#1 Lav en målsætning (KPI’er)
KPI står for Key Performance Indicators. Det er kvantitative målinger for, hvilke kriterier din virksomhed skal opnå for at få succes. Inden man går i gang med et projekt, er det tit en god idé at opstille, hvad man vil opnå, for at man kan arbejde hen mod en løsning, samt få sine planer ført ud i livet.
Derudover, er det meget vigtigt, at du beslutter inden du går i gang, hvilke medier, som er værd at satse på, så man ikke laver for mange halvhjertede forsøg, og får for meget dårligt eller ligegyldigt indhold.
#2 Mål dine resultater
De forskellige medier ved godt, at de bliver brugt i virksomheders øjemed til markedsføring. De ved også, at folk er vilde med at se statistikker, og hvor mange et opslag når ud til. Derfor kan man måle mange af sine aktiviteter og effekterne på mange SoMe’s, men nogle skal man betale for.
Find ud af, hvad du vil måle, og hvordan man kan gøre det. De rigtige resultater kan nemlig være med til at skabe success.
#3 LinkedIn giver varme leads
Hvis du kan finde ud af at bruge LinkedIn rigtigt, er dette mediet til skal bruge til B2B markedsføring. Hvis du kender din målgrupper og brander din virksomhed rigtigt på LinkedIn kan du nemlig lave kolde leads om til varme.
Hvis dit lead bliver varmt betyder det nemlig, at hvis du kontakter en potentiel kunde via LinkedIn, som du har skabt forbindelse til igennem dette medie, har jeg læst nogle steder, at der er 70% større chance for at lave en aftale, frem for, hvis man bare ringede og lavede kold kanvas, hvor mange bare knalder røret på.
Så hvis du har lavet god brading for din virksomhed på LinkedIn bliver det også nemmere at oprette kontakt med folk i samme branche. Derfor kan det være utrolig værdifuldt.
#4 Facebook Business
Facebook Business Manager er et værktøj, hvor man kan samle sine marketing-aktiviteter. Det kan kombineres med Instagram, og de forskellige kontoer, annoncer, sider og rettigheder kan deles med, hvem der skal administrere hvad.
Kilde: https://www.rework.dk/Facebook...
Hvis du skal lave meget aktivitet på Facebook og Instagram, og især hvis i er flere brugere, kan det være værd at investere lidt tid i Facebook Business. Så kan i bedre måle jeres resultater, samt det er nemmere, hvis der er flere der skal administrere medierne.
#5 Google Analytics
Google Analytics er et værktøj som måler trafikken på din hjemmeside. Igen et værktøj hvor du kan måle, hvor stor effekt din SoMe aktivitet har. Hvis du for eksempel smider et godt oplæg op på enten Facebook eller LinkedIn, er der mange der vil klikke videre til din hjemmeside.
Det er utrolig værdifuldt, da det er her du har alt den vigtige viden om din virksomhed. Det kan være at du har en webshop eller tilbyder andre ydelser, og derfor er trafikken fra SoMe og videre til din hjemmeside virkelig værdifuldt.
#6 Content Marketing
Content marketing er metode af marketingaktiviteter, hvor man producerer sit indhold, for aktivt at blive delt gennem medier. Det er ofte blogs, videoer og sociale medier, hvor man vil nå sin målgruppe igennem, og have dem til at sætte værdi på det indhold du laver.
Det kan være mange forskellige ting, når man taler om content marketing, men hvis du bliver god til at producere værdifuldt indhold, kan du generelt få meget mere ud af dine SoMe-aktiviteter, da folk gerne vil dele noget, som giver dem en brugbar viden modsat traditionel markedsføring.
#7 Kombiner SoMe med SEO
SEO står for søgemaskineoptimering. Det er også lig meget lig med content marketing, hvis man laver godt indhold kommer det nemlig ofte til at rangere højt på søgemaskinerne. Det er dog sådan, at hvis man laver et godt oplæg på LinkedIn eller Facebook, kan det hurtigt gå i glemmebogen, og det kan være svært at søge efter.
Sørg derfor at lave nogle indslag, som også bliver fanget af for eksempel Google eller YouTube. På den måde kan din aktivitet skabe værdi i en længere periode.
#8 Tænk på PR - Public Relations
PR står for Public Relations. Det er en metode, hvor man skaber information fra sin virksomhed og ud til befolkningen. Det sker ofte gennem pressemeddelelser, hvor man får et medie til at skrive om ens virksomhed gratis.
Medier gider dog ikke skrive om ens virksomhed, hvis der ikke er noget relevant at skrive. Du kan derfor skabe omtale ved at være lidt kreativ, og finde noget interessant om din virksomhed. Som Simon Spies sagde: “Alt omtale er bedre end ingen omtale.”
Det er nok ikke altid sandt. Der er dog fem kriterier for, hvornår en nyhed er interessant at bringe. Du kan have de fem følgende forslag med i tankerne, næste gang du laver et oplæg til de sociale medier.
De fem nyhedskriterier:
- Væsentlighed
- Identifikation
- Sensation
- Aktualitet
- Konflikt
Tak til avXperten
Der skal lyde et stort tak til avXperten, som via deres støtte har gjort denne artikel mulig. AvXperten har et af Danmarks mest prisstærke udvalg, når det kommer til elektronisk udstyr. Besøg deres webshop, hvor du blandt andet kan finde stort udvalg af kabler.