3 tips til at få succes med influencer-marketing

3 tips til at få succes med influencer-marketing
Billede: Lisa Fotios

Influencere er blevet et buzzword de seneste år. I forlængelse heraf er både ordet og konceptet ’influencer-marketing’ opstået. Marketing-kampagner med influencere kan være ekstremt effektive, men hvis man skal have succes med sådanne kampagner, kræver det både fornuftige valg og en klar strategi. I denne artikel får du tre tips, der kan hjælpe dig med at få succes med sådanne kampagner.

For os voksne mennesker kan det sommetider være lidt svært at begribe, hvad der foregår på YouTube, Instagram, Pinterest og de andre sociale medier. Ikke desto mindre gør man klogt i både at acceptere og sætte sig ind i udviklingen, da der ligger store markedsføringsmæssige potentialer på samtlige medier. Sætter man sig ind i tingene, opdager man blandt andet, at der findes influencere på samtlige medier, og mange af disse har både store og dedikerede følgeskarer.

Derfor kan en influencer være et enormt effektivt talerør for ens markedsføringsbudskaber, hvilket også er forklaringen på den vækst i marketingkampagner med influencere, som vi har set de seneste år. Influencer-marketing er dog ikke nemt. Man kan ikke få en influencer til at sige hvad som helst og forvente, at følgerne opfører sig som vanligt og dedikerer sig til indholdet.

De tre tips til at få succes med influencer-marketing

Herunder følger de tre tips, der kan øge chancen for, at du får succes med influencer-marketing.

1) Vælg din influencer med omhu

Hvis man skal have succes med en influencer-kampagne, er valget af influencer altafgørende. Man skal ikke bare kigge på, hvilke influencere der når bredt ud, for hvis størstedelen af influencerens følgere ikke tilhører målgruppen, kan det være bedøvende ligegyldigt, hvor imponerende højt et antal følgere influenceren har.

Sæt dig derfor grundigt ind i, hvilken målgruppe du forsøger at ramme, og sørg herefter for at finde en influencer, som rammer samme målgruppe.

2) Leg med på influencerens præmisser

Hvis du vil have aktiveret influencerens følgerskare og øge chancen for, at kampagnen når bredt ud, er det vigtigt, at det kampagnemateriale, som du og influenceren laver, harmonerer med influencerens univers.

Hvis kampagnematerialet stikker for meget ud i forhold til det indhold, som influenceren sædvanligvis præsenterer sine følgere for, er risikoen for, at følgerne vil ignorere kampagnematerialet ganske stor. Følgerne følger nemlig influenceren af den simple grund, at de kan lide størstedelen af det content, som influenceren distribuerer, og derfor gør du klogt i at lave kampagnemateriale, som minder herom.

3) Spil med åbne kort

Lad for guds skyld være med at skjule, at der er tale om kommercielt indhold. Bliver din virksomhed og influenceren afsløret i at have kreeret kommercielt indhold uden at have gjort opmærksom på dette, lider både dit brand og influenceren store tab. Det være sig både på den økonomiske og branding-mæssige front. Spil derfor altid med åbne kort.

Kommercielt indhold kan sagtens få succes, hvis du har styr på punkt 1 og 2. Derfor er der intet farligt ved at bekende kulør.

Fire influencers er blevet meldt til politiet af forbrugerombudsmanden. Anmeldel…
Læs mere
Ilse Jacob, der mest af alt er kendt for sine gummistøvler og optræden i DR-prog…
Læs mere
Søstrene Grene har indtil nu været meget opsatte på at holde salget i kædens 245…
Læs mere