28-årig Milliardærs Formue Er 1000 år Gammel

Man taler ofte om, at der er en betydelig forskel på “nye” og “gamle” penge. Lidt ligesom, at man siger “Money talks, Wealth whispers”. I England findes en blot 28-årig mand, der måske har nogle af de ældste penge i verden. Og han har ufatteligt mange af dem.

Hugh Grosvenor er Hertug af Westminster, den syvende af slagsen, og har er på trods af sine blot 28 år den tredjerigeste i Storbritannien. Hans formue anslås til være være på cirka 11,8 milliarder dollars.

Denne formue er skabt på baggrund af et stort ejendomsimperium, der er spredt over hele verden. Familiens formue kan spores helt tilbage til tiden omkring Wilhelm Erobreren, der især er kendt for at have invaderet England tilbage i 1066, altså for næsten 1000 år siden.

En stor del af Hugh Grosvenors forretning er baseret på ejendomme i London, nærmere bestemt i de områder, der hedder Mayfair og Belgravia. Disse områder er blandt de mest eksklusive i London, hvilket også gør dem til blandt de mest eksklusive i verden.

Familien er for nyligt kommet i modvind i pressen, ligesom at politikere ser ud til at ville gøre livet lidt mindre sødt for den ultra-rige englænder. Dog har hans familie klaret sig igennem langt større kriser gennem tiden, hvor krige og andet igennem 1000 år ikke har kunne ryste familien.

Familien kan som nævnt spores helt tilbage til 1066, hvor en af deres forfædre var slægtning til Wilhelm Erobreren. Herefter begyndte familien at tjene penge på minedrift, hvilket var deres primære indtægtskilde.

I 1600 tallet skete der det, at Sir Thomas Grosvenor kom i besiddelse af godt 500 hektar sump og frugtplantage, der lå lidt vest for London City. Dette var en medgift fra forældrene til hans blot 12årige brud. De 500 hektar, der dengang lå vest for London, er nu en del af London, og oven i købet blandt de mest eksklusive dele.

I det, der engang var sump og frugtplantage, ligger i dag alt fra luksusbutikker og kunstgallerier til kapitalfonde.

Siden da er familiens virksomhed, Grosvenor Group, blevet udvidet til i alt 60 byer, der er spredt over hele verden. Virksomheden forvalter aktiver for godt 15,9 milliarder dollars, hvor størstedelen af dem er i London.

Hugh Grosvenor blev familiens overhoved tilbage i 2016, hvor hans far, Gerald Grosvenor, døde af et hjerteanfald. Han blev kun 64 år gammel.

Tak til Liams
Afslutningsvis vil jeg gerne sende et kæmpe tak til Liams, der via støtte har gjort denne artikel mulig. Du kan blandt andet finde en Sebra Dukkevogn derinde.

Just Eat bare vokser og vokser. Just Eat Takeaway her denne gang vokseværk på de…
Læs mere
I slutningen af 2019 blev e-sportsselabet Astralis Group børsnoteret. Især mange…
Læs mere
Den vestjyske virksomhed Wellvita har fået en ny topchef. Virksomheden har oplev…
Læs mere
Danmarks mest prominente virksomhed, A.P. Møller Mærsk, har ansat en ny finansdi…
Læs mere
Tesla åbnede deres første europæiske supercharger i Norge tilbage i 2013. Sidenh…
Læs mere
Smykkegiganten Pandora er kommet i en kedelig udvikling både på indtjeningen og …
Læs mere
I mange år har der været et hul i den danske lovgivning. En bagatelgrænse der gø…
Læs mere